Nyeste indlæg »

29. august 2013 – 13:25 |

Facebook har natten til onsdag lempet på vilkårene for konkurrencer …

Læs resten af indlægget »

Året der gik med SEO – Hack hjemmesider og bliv belønnet af Google med topplaceringer

Skrevet af på 14. januar 2012 – 10:598 kommentarer
Året der gik med SEO – Hack hjemmesider og bliv belønnet af Google med topplaceringer, 5.7 out of 6 based on 3 ratings

SEO i 2011 - Hack af hjemmesider virker i SEO2011 har været et yderst spændende år – både i firmaet og ikke mindst generelt for SEO-verdenen. Der er både startet og lukket en del nye SEO firmaer. Når jeg nu skriver, at det har været spændende, så er det ikke nødvendigvis alt, der har været spændende at følge på den positive måde.

SEO firmaet ATAK / SEOtips.dk har haft et meget travlt år. Opkøbet af Analyzers og udvidelsen af medarbejderstaben har betydet væsentlige omstruktureringer i firmaet. Det har på ingen måde været en dans på røde roser, men vi er kommet godt ind i det nye år. Vi starter 2012 med mange forventninger og ambitioner for både vores kunder og os selv.

Kvalitet vs. Kvantitet – SEO branchen og SEO arbejdet

Et af de mest omtalte emner i 2011 har absolut været Google Panda Update. Men har den panda opdatering overhovedet virket efter hensigten? Spørger du os, så har den absolut ikke.

Begrebet ”content is king” i på ingen måde aktuelt længere. Content spiller nu en meget mindre rolle, hvor backlinks, hvad enten de er af god eller dårlig kvalitet, spiller den endelige rolle! Dette er stadig meget aktuelt, og I flere måneder har de SEO-folk, der udelukkende arbejder med whitehat og greyhat-linkbuilding, afventet nogle væsentlige ændringer fra Googles side. Men den ændring ser ikke ud til at komme, hvorfor det højst sandsynligt skubber flere gode og dygtige SEO-folk i blackhat-linkbuilding.

For backlinks virker nu – også i 2012! Hvad enten de er skjulte, ingen relevans har, hacket ind på en hjemmeside osv. – det virker bare.

Vi har fulgt en del hjemmesider, der fra den ene dag til den anden er strøget op til 1. pladsen på Google på meget konkurrenceprægede søgeord. Da jeg så det ske første gang i efteråret, beroligede jeg både mig selv og mine kunder med, at det bare er en smutter fra Googles side. Der er altid huller ved opdateringer, og det skal nok rette sig op. Det er ikke blevet rettet op, og det går faktisk den modsatte retning. Det sker nu dagligt, at jeg støder på hjemmesider nærmest uden indhold og ingen ”gode” kvalitetslinks, der ryger til tops på Google.

Jeg kan give jer et konkret eksempel på et dansk domæne, der har ca. 5-6 undersider. Hver side har et indhold på ca. 100-150 ord. Søgeordet, som siden ranker nr. 1 på, er et dansk søgeord med rigtig meget konkurrence. Det sjove er dog, at søgeordet nævnt én gang på hele hjemmesiden – og det er i tagline på forsiden.

Vi har lavet SEO og backlink-tjek på denne hjemmeside, hvor det viser sig, at hjemmesiden har tusindvis af backlinks. Ikke ét eneste af disse links er fra Danmark men derimod fra et udenlandsk domæne. Kvaliteten på disse hjemmesider er ret gode, da det bl.a. er et universitet, en radiostations osv., der linker retur.

Det er jo ingen hemmelighed, at backlinks i SEO arbejdet altid har betydet meget, at det har kunnet overdøve content, men når nu alle disse backlinks er skjulte links på siderne, udelukkende er fra udenlandske domæner, der linker til et dansk søgeord, ingen relevans har osv., er der ikke længere grobund for ikke at tro, at Google belønner den slags arbejde.

Så Googles opdateringer har igennem de sidste mange måneder faktisk belønnet os med topplaceringer, hvis vi kunne/havde ønske om at hacke hjemmesider.

Der er mange flere eksempler, hvor faktisk flere danske SEO firmaer (både store og små) også gør brug af ovenstående og dermed også er røget til tops med både egne og deres kunders søgeord. Så kan man jo tænke om dem, hvad man vil. Men er og forbliver Google så passiv og ikke rydder op, så er der jo ikke noget at sige til, at disse SEO firmaer, udelukkende af økonomiske årsager og uden at føle, at der er nogen risiko forbundet med deres arbejde for deres kunde, gør brug af den slags, som normalt ville tænde røde lamper hos os.

Hvis du er en af dem, der holder dig væk fra kriminelle handlinger og dårlig kvalitet, kan du med god stil gøre brug af sociale medier i meget større omfang. Aktivitet på og links fra sociale medier har god effekt på en hjemmesides styrke og ranking. Derudover er aktivitet i fora og blogs også en vigtig del, selvom du får nofollow-links. Men hold nu kvaliteten, for der er ikke noget værre end et ”jeg-skriver-kun-for-at-få-et-link”-kommentar. Har du ikke noget at bidrage med til debatten på givne hjemmeside, så lad være med at skrive noget.

Godt nytår til jer alle
William Atak

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.7/6 (3 votes cast)

8 kommentarer »

  • Marcel Fuursted siger:

    Hey, William

    Jeg er helt enig med dig! Og faktisk er det ikke kun backlinks der tæller mere, men også at firmanavnet eller domænenavnet nævnes hist og her…

    Som Matt Cutts lægger det ud, så er det gamle udtryk “linkbuilding” ikke længere hvad det var, men “reputation”! Dog tror jeg stadig man skal holde sig fra Black Hat, da de nok snart skal få ryddet op i deres nye måde at prioritere :)

    Men som altid: godt indlæg, du 😉

  • Tobias Have siger:

    Hej William… du har helt ret. Vi er netop ramt af det, at en eller anden helt ukendt hjemmeside har overhalet os på vores primære søgeord. Vi fik også tjekket dem grundigt og der er så meget snavs i deres seo teknik

  • Atak siger:

    @Marcel > Tak :) Jeg trøster også mine bekymrede kunder og sætter min lidt til, at der nok skal blive ryddet op snart, men jeg synes nu godt nok at Google virker til at have rodet sig ud i noget, som de ikke kan rode sig ud af igen. Det undrer mig meget, at Google slækker så meget på kvaliteten i SERPS. Truslen mod Googles enemagt har aldrig været større, end den er nu.

    Og helt rigtigt at reputation tæller rigtig meget. Efter en del presseomtale i en periode kunne jeg virkelig godt mærke styrken.

    @Tobias > Du må meget gerne sende mig eksemplet på mail. Jo mere vi kan samle, des mere har vi mulighed for at følge udviklingen.

  • Sebastian Krausing siger:

    Hej William

    Godt at høre det fortsat går fremad derude i Charlottenlund. Med hensyn til linkbuilding, så har jeg også oplevet det samme flere gange, men skal heller ikke have fingrene i noget black hat.

  • Jimi Hove siger:

    Hej William,

    Jeg er en af de nye fætre i seo-land, med eget firma og det hele 😉

    Dejligt at høre nogle der tør sige hvad jeg også tænker og ser,nemlig at Google`s updates har meget lille effekt. Jeg ser så mange sider blive belønnet, ja belønnet, for massiv duplikate content via artikeldatabaser fra udlandet. Og de bliver heller straffet for intern DC.

    Det noget gøgl, men nu er vi nogle hardworking men, så vi klarer os. Held og lykke med de nye medarbejdere. Godt at høre om din succes :)

  • Efter at have læst indlægget er mit store spørgsmål, hvad mener du der skal gøres ved det?

    Skal der køres endnu mere agressivt på med Panda opdateringer, eller skal man som “one of the good guys” acceptere gamet og gøre det der skal til for at komme i toppen.

    Den hårfine grænse er vel at kunderne betaler for resultater og er glade for dem – og at man som rådgiver/leverandør har ansvaret for både at levere resultater og gør det på en måde så det ikke backfirer hvis man har overskredet retningslinierne.

    At være en SEO mand der kører 100% whitehat uden at få kunderne i toppen giver vel ikke glade kunder.

    Og vil gerne lige understrege at jeg bestemt ikke er fortaler for de “lyssky” metoder, men synes debatten er ret interessant omkring hvordan det “løses”.

    Mvh
    Bjarke

  • Atak siger:

    @Bjarke Bekhøj: Google skal bare være bedre til at fuldføre sine opdateringer og følge op på dem. Det virker til, at de foretager ændringerne og forventer herefter, at tingene bare spiller. Det er jo ikke noget nyt, at Google ændrer en masse algoritmisk, af og til melder ud omkring det, at der nu “ryddes op”, men at det ikke har den effekt, som Google udmelder – og ofte tværtimod.

    Ja, kunderne vil jo se resultater, men de fleste vil ligeledes også gerne have sikkerhed for, at deres resultater forbliver næste gang der kommer en algoritmisk opdatering.

    Som SEO firma er der ikke så meget at gøre. Enten holder man sig til den fornuftige måde at arbejde med linkbuilding på, eller også kaster man sig ud i de “kreative” metoder. Og desværre giver de kreative metoder succes lige pt. Vi er flere i branchen, der er fortrøstningsfulde og forventer, at Google nok skal få ryddet op – spørgsmålet er bare hvornår!

  • Atak siger:

    @Jimi Hove: Velkommen til branchen :) Jeg har godt fulgt med din opstart og din aktivitet – keep up the good work.

    Ja, der er desværre adskillige eksempler på SEO arbejde af en væsentlig kritisabel kvalitet både ON site og OFF site, som belønnes. De eksempler, du nævner, er blot få af dem – desværre.

    I sådan en situation er det enormt vigtigt, at man har en god og saglig dialog med sine kunder. For de firmaer, der let kommer til resultater, sidder jo ikke stille – de kontakter både dine og mine kunder på et eller andet tidspunkt.

Skriv en kommentar!

Tilføj dine kommentarer herunder, eller trackback fra dit eget site. Du kan også Abonnér på disse kommentarer via RSS.

Hold diskussionen relevant for indlægget. Spam frabedes.

Du kan bruge følgende HTML tags i dine kommentare:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne blog har Gravatar integreret. For at få dit billede på dine kommentare, skal du registrere på Gravatar.