ALT Tag – Alternativ tekst eller ALT tekst

ALT Tag – Alternativ tekst eller ALT tekst, 6.0 out of 6 based on 3 ratings

Søgemaskinerne kan ikke se, hvad der er på dine billeder. Brug derfor ALT Tag til at fortælle dem, hvad der er på billedet.

Hvad er ALT Tag?
ALT Tag – kaldes også for alternativ tekst eller ALT tekst. Når man uploader et billede, kan man efterhånden ved samtlige CMS sytemer i dag tilføje en ALT Tag til billedet. ALT tag er teksten, der vises, når man bevæger musen hen over billedet.

Når du indsætter et billede på din hjemmeside, webshop eller blog, er det ekstremt vigtigt, at du husker at give den et ALT Tag, da det har en effekt i forhold til SEO (søgemaskineoptimering). Søgemaskiner, så som Google, Yahoo og Bing, bruger nemlig denne til at finde ud af hvad billedet indeholder. En søgemaskine, som for eksempel Google, kan ikke ”se” billeder endnu og kan udelukkende læse ALT teksten og filnavnet på billedet.

 

Styrk siden på søgeord med ALT Tekst
Ved at navngive dine billeder og bruge de rigtige søgeord i dine ALT Tags korrekt, hjælper du sidens styrke på et givent søgeord yderligere – det er dog ikke særlig meget, for søgemaskiner giver ikke søgeord i ALT Tags særlig stor værdi. Men siden som helhed får samlet en højere score.

Sælger du f.eks. hundeseler, har du naturligvis allerede søgeordet ”hundeseler” i din title, overskrifter og indhold. Men har du det også med i filnavn på billeder og ALT tags?

Lad os antage, at du har en webshop og er i gang med at lave SEO på den. I den forbindelse har du lavet en masse gode tekster, linkbuilding samt optimeret din webshop generelt. Hvis du her glemmer at have ALT Tags på dine billeder, vil du også risikere at miste besøgende fra Googles billedsøgningsresultater. Faktisk er der en del, der bruger billedsøgning og ALT teksten er den eneste måde for Google at forstå, hvad du gerne vil fortælle med dette billede.

Overfører du dine billeder fra et digitalkamera, vil det normalt få tildelt et navn, der hedder noget med ”pic-dato”, og når du uploader billedet til din shop, vil shoppen i de fleste tilfælde give billedet dette navn. På denne måde får du ikke megen relevant trafik fra Googles billedsøgninger.

Omdøber du derimod billedet til, hvad der er på billedet, f.eks. ”sort-hundesele.jpg” og ligeledes tilføjer det primære søgeord i ALT Tag´et, f.eks. ”Sort hundesele i bedste kvalitet”, så vil dine chancer for at blive fundet ved en Google billedsøgning være væsentlig større = mere trafik fra Google.’

Gå tilbage til SEO ordbog

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/6 (3 votes cast)