Attributter

Attributter i forhold til internettet, det vil sige SGML, HTML, XHTML, XML og lignende, er i virkeligheden det der kaldes metadata. Metadata er, populært sagt, data om data. Tag for eksempel the kendte <p> HTML tag, som har til formål at isolere et afsnit i en tekst, for eksempel:

<p>Dette er en kort sætning.</p>

Som udgangspunk ændrer dette ikke på teksten, men adskiller blot teksten fra den omgivende tekst med linjeskift. Men hvis vi nu giver vores <p> tag en attribut, eksempelvis:

<p style=”color: red”>Dette er en kort sætning.</p>

Så er det let at set hvad resultatet bør være, nemlig:

Dette er en kort sætning.

Således er der altså ikke blevet ændret på selve dataene, men blot den visuelle repræsentation, og denne kan variere alt afhængig af det stykke software, man bruger til at fortolke teksten og de medhørende tags og attributter. For eksempel kan der være delte meninger om, hvilken rød nuance der er definitionen på farven rød.

Man kan også tildele attributter, der ikke nødvendigvis har nogen effekt. For eksempel:

<p id=”p1″>Dette er en kort sætning</p>

Denne id attribut kan bruges til mange ting. Ofte ser man at folk linker til et bestemt område på en hjemmeside. Hvis vi antager at vores hjemmeside hedder

www.minhjemmeside.dk/side.html

ville dette kunne opnås således:

www.minhjemmeside.dk/side.html#p1

Hvis man derefter går ind på denne side, vil der straks og helt automatisk blive scrollet ned til det tag, der har denne attribut. Deraf også grunden til at id tags – ifølge de fleste standarder – skal være unikke.

Der findes også attributter, der kan stå alene, hvilket betyder at de ikke har nogen værdi, som for eksempel:

<img src=”billede.jpg” ismap>

ismap har i dette tilfælde ingen værdi, men har stadig en effekt. ismap er en måde at sende hvor på billedet, der bliver klikket tilbage til serveren, hvilket kan være praktisk, hvis der for eksempel er tale om et landkort. Det er dog god praksis at give alle attributter en værdi. I dette tilfælde ville den korrekte fremgangsmåde se således ud.:

<img src=”billede.jpg” ismap=”ismap”>

Det er ikke altid defineret hvilke attributter, man kan og må bruge. Holder man sig eksempelvis til SGML eller den nyere XML standard, er det helt op til en selv, hvad man kalder sine attributter, og hvad man bruger dem til.
Attributter kan aldrig ændre på data, men kan kalde andre komponenter som kan som for eksempel javascript eller CSS:

<p style=” text-transform: capitalize”>Dette er en kort tekst</p>

Ovenstående vil resultere i dette:

DETTE ER EN KORT TEKST

Selv om meningen stadig er den samme, er det tydeligt, at der er blevet ændret på datene. Det er dog ikke selve attributten der tager æren for dette, men det komponent, i dette tilfælde CSS, som attributten kalder på. Dette kan være svært at forstå, men hvis vi nu forestiller os en webbrowser, der har fuld support for HTML, men ikke for CSS, ville der ingen ændring være sket.

Gå tilbage til SEO ordbog

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)