Nyeste indlæg »

29. august 2013 – 13:25 |

Facebook har natten til onsdag lempet på vilkårene for konkurrencer …

Læs resten af indlægget »

Google forbedrer søgekvaliteten med Google Panda Update 3.3

Skrevet af på 1. marts 2012 – 15:25Ingen kommentarer
Google forbedrer søgekvaliteten med Google Panda Update 3.3, 6.0 out of 6 based on 2 ratings

Google Panda Update 3.3Googles evindelige forsøg på at forbedre forbrugerens oplevelse af søgeresultater har i den spæde start af 2012 udmøntet sig i endnu et niveau af den efterhånden berygtede panda opdatering. Disse har ifølge Google til formål at forbedre søgeresultaterne for dig og selvfølgelig din overordnede oplevelse af Google som søgemaskine. SEOtips.dk forsøger her at give dig et overblik de vigtigste dele, og hvad de betyder for dig og din brug af Google.

Design. Google fortsætter deres bestræbelser på at levere en smuk og enkel oplevelse på tværs af Googles produkter, og som en del af dette har Google lavet yderligere tilpasninger til Google-baren, hvor den største ændring er, at Google har erstattet drop-down menuen til et udvidet sæt af links, der løber tværs over toppen af siden.

Friskhed. Google anvender nye signaler, som hjælper friskt indhold på internettet frem i søgeresultaterne endnu hurtigere end før. De nye signaler og klassifikationer anvendes til at rangere søgeresultaterne i stedet for nogle forældede algoritmer. Dette påvirker også billedsøgninger, så de nyeste billeder viser sig i søgeresultaterne, når de dukker op på internettet.

Relaterede søgninger. Denne opdatering forbedrer algoritmen, der er med til at generere relaterede søgninger samt øger dækningen betydeligt, så relaterede søgninger vises i flere søgninger. Hvis du ofte søger efter ”æble” lige efter ”banan”, ser Google det som et tegn på, at de to kan være relaterede til hinanden. Denne forbedring har ligeledes forbedret søgeresultater relateret til flyrejser. Googles rejse-søgefunktion er også forbedret og giver nu mere præcise resultater.

Lokalt relevante forudsigelser på YouTube. Google har forbedret placeringen for YouTube forudsigelser i søgeresultaterne og gjort dem mere lokalrelevante. Hvis du eksempelvis søger ”Lady Gaga i” på den amerikanske version af YouTube, forudsiger Google ”Lady Gaga på Times Square”, hvor Google for den samme søgning udført på den indiske version af YouTube, forudsiger”Lady Gaga i Indien”. I søgeresultaterne vil der også komme flere links til videokanaler på MTV, Hulu eller YouTube. Google har haft denne funktion i et stykke tid nu, men denne forbedring øger kvaliteten og udvider dækningen af dem.

Billedsøgning. Google har strømlinet størrelsen på thumbnails, så de er mere ens, uanset om du bruger computer, tablet eller mobil. De har samtidig udvidet mængden af billedresultater i søgeresultaterne.

Weboversigt. Weboversigt er nu tilgængeligt i yderligere 20 lande. Med Weboversigt kan du gennemse og søge i din søgehistorik og gå tilbage til websider, du allerede har besøgt. Den er også med til at give dig mere personlige søgeresultater relevante for dig, baseret på hvad du tidligere har søgt på, og hvilke websteder du tidligere har besøgt. Weboversigt er kun aktiv når du er logget på din Google-konto og har den aktiveret. Google forbedrer ligeledes – sammen med integreringen af weboversigten – antallet af lokale søgeresultater ved at bruge weboversigten som signal. Google har endvidere lanceret et nyt system til at finde lokale resultater fra brugerens område. Nu er Google overordnet set bedre i stand til at vurdere, hvornår hjemmesider og dokumenter er relevante for dig.

Trend. Google bruger nu en række signaler til at opdage nye trends og tendenser på internettet. Denne ændring gør at Google kan beregne nye trends og tendenser i realtime. Dette eliminerer også redundans og bidrager til at sikre, at Google kan fortsætte med at opdage trends og nye tendenser mere effektivt fremover.

Link evaluering. Google har ændret den måde, de vurderer links. I særdeleshed er Google stoppet med at bruge link analyse metoden, som de har gjort brug af de seneste år. Google omstrukturerer eller slukker ofte dele af den måde, de vurderer links, for at holde deres system nemt at vedligeholde og forståeligt.

I Googles proces med at undersøge potentielt spam, fandt de ydermere nogle svagheder i deres spam-beskyttelse, som de samtidig har korrigeret.

Alle disse ændringer udmunder sig i Google Panda Update 3.3, hvilket gør, at Google kan give langt mere præcise søgeresultater og er mere opmærksomme på de nyeste bevægelser på internettet.

Du kan læse meget mere om disse opdateringer på Googles egen blog.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/6 (2 votes cast)

Skriv en kommentar!

Tilføj dine kommentarer herunder, eller trackback fra dit eget site. Du kan også Abonnér på disse kommentarer via RSS.

Hold diskussionen relevant for indlægget. Spam frabedes.

Du kan bruge følgende HTML tags i dine kommentare:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne blog har Gravatar integreret. For at få dit billede på dine kommentare, skal du registrere på Gravatar.