Hvad er et Domæne – Domænenavn

Hvad er et Domæne - Domænenavn, 5.0 out of 6 based on 2 ratings

Et domæne/domænenavn er navnet på en hjemmeside. I Danmark bruges .DK domæner og administreres af DK-hostmaster. Et domæne kan købes af både private og erhverv hos forskellige domæneudbydere, og prisen varierer typisk omkring 50-150 kr., og ved fornyelse betaler man oftest direkte til DK-hostmaster. Prisen er kr. 45,- årligt inkl. moms. Nogle domæneudbydere kræver et administrationsgebyr ved fornyelse, altså en betaling udover prisen til DK-hostmaster.

Når man køber et .DK domæne, er det ikke ensbetydende med, at man ejer det. Man kan f.eks. ikke købe registrerede navne, som f.eks. CocaCola.dk, McDonalds.dk m.m. eller domæner med slåfejl, f.eks. McDonals.dk. Der findes et klagenævn for domæner, hvor man kan indgive sin klage, hvis man mener, at ens navn/firmanavn misbruges af andre, men der skal være overvejende beviser for, at der er tale om misbrug.

På engelsk kaldes et domæne for domain, domain name eller web domain. Der findes domæner for hvert enkelt land (.SE for Sverige, .NO for Norge, .DE for Tyskland osv.) , men der findes også Top Level Domains (TLD) som .COM, .NET, .ORG osv.. De fleste landes domæner kan købes af alle i hele verden, men der findes lande, hvor kun registrerede virksomheder eller personer, der har relation til indholdet på domænet, der kan købe det.

På et domæne kan du lægge din hjemmeside, blog eller din webshop op. For at kunne lægge en hjemmeside op på et domæne, kræver det, at man har et tilknyttet webhotel. Uden et webhotel kan en hjemmeside ikke vises på internettet. Der findes en del billige webhoteller på markedet, hvor priserne går helt ned til 5 kr. pr. måned. Det kan dog ikke altid betale sig at købe et billigt webhotel.

Man skal dog være forsigtig, når man køber et domæne, da mange virksomheder kommer i klemme i forbindelse med køb af domænenavne. Vi anbefaler, at man altid køber et domæne i sit eget navn og f.eks. ikke i webmasters eller hos en udenlandsk udbyder, hvor du oftest ikke får loginoplysninger til DK-hostmaster. Læs gerne vores artikel, der opfordrer til at være forsigtig med “domæne-mafiaen“.

Gå tilbage til SEO ordbog

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/6 (2 votes cast)