SEO – Linkbuilding
25. august 2008 – 23:05Linkbuilding er den vigtigste del af SEO – Søgemaskineoptimering. Effektiv og grundig linkbuilding giver din hjemmeside en bedre placering i søgemaskinerne, men hvad betyder det?
Linkbuilding staves som et ord på dansk, men er i sin oprindelse to ord: Link building. Det er ikke et af de smarte seo-ord, der ikke er til at fortså uden at man har læst en dybere forklaring omkring begrebet. Helt enkelt betyder det opbygning af links – Til, fra og internt i din hjemmeside.
Hvad er linkbuilding?
Linkbuilding kan deles op i tre vigtige områder:
1. Indgående links
2. Udgående links
3. Intern linkstruktur
Hvad er indgående links?
Indgående links er det grundlag, søgemaskiner som Google måler værdien af dit website på. Hvis andre hjemmesider har valgt at linke til din hjemmeside, opfattes din hjemmeside af søgemaskiner som værende en hjemmeside der er rig på informationer omkring det ord der linkes til dig på. Lad os lige skrue lidt tilbage og tage den forfra!
Hvordan skal indgående links se ud?
Når du får links fra andre hjemmesider, så er det vigtigt at der linkes til dig på det bestemte søgeord, du gerne vil ranke højere med i søgemaskinerne. Hvis jeg f.eks. gerne vil linke til BannerSalg.dk, fordi jeg fik et flot bannerdesign, så skal jeg linke sådan:
Den rigtige:
Et kreativt bannerdesign leveret af BannerSalg.dk.
Den forkerte:
Et kreativt bannerdesign leveret af BannerSalg.dk.
Så glem alt om at skrive dit domæne som ankertekst (på engelsk anchor text), hvilket er det ord du har valgt, som linker til din hjemmside, når du får links fra andre hjemmesider.
Dette er som den bedste metode for branding, som vi alle kender den: Mund til øre-metoden. En potentiel kunde har mere tillid til et firma, der er blevet anbefalet af en ven. I dette tilfælde er “Kunden” søgemaskinen. “Vennen” er hjemmesiden der linker til din hjemmeside og “Firmaet” er din hjemmeside. Vinderen i dette tilfælde er dit website. Søgemaskinen giver anbefalingen (linket) værdi og giver din hjemmeside en højere rank. Jo flere indgående links du får, des mere sætter søgemaskiner pris på dit website = højere placering i søgemaskiners søgeresultater.
Er alle indgående links værdifulde?
Nej, absolut ikke. Her er en liste over accepterede og uaccepterede indgående links og dem der ikke har nogen værdi:
Hvilke indgående links?
1. Ankertekst
Når ankerteksten der linker til din hjemmeside er valgt med omhu og fortæller om din service og/eller produkter. Hvis du sælger kager på din hjemmeside, så må teksten ikke være dit domæne “minkagebutik.dk” men derimod f.eks. “Smagfulde kager“. Denne tekst kaldes som sagt for en ankertekst.
Summa summarum, hvis en hjemmeside linker til dig, hvor ankerteksten er dit domæne eller dit domæne uden endelse, har det ingen værdi i dine bestræbelser på bedre placering i søgemaskiner. Alle søgemaskiner vil i 99% af tilfældene placere en hjemmeside i toppen af søgeresultaterne, når søgningen er “minkagebutik.dk“. Hvis en hjemmeside dog kun vil acceptere at linke til dig på dit domæne, har det så slet ingen værdi? Jo, det har det. I nogle tilfælde mere værdi i forhold til andre. Hvis pågældende hjemmeside f.eks. har en høj pagerank eller pagestrength, så kan et link fra denne godt give din hjemmeside en større credit hos søgemaskinerne. Eller hvis dit link på en ikke-vigtig ankertekst, stadig kommer fra en side med relevant indhold. Så har de stadig høje værdier.
Men det er diskutabelt hvor vigtig pagerank er i dag og en hjemmeside med pagerank 0 og relevant indhold, har større effekt end en hjemmeside med pagerank 4 uden relevans for din hjemmeside. Din pagerank har ingen betydning for hvordan du ranker på diverse søgeord i søgemaskinerne. Læs mere om betydningen af links fra hjemmesider med høj pagerank længere nede.
2. Relevant indhold
Links fra hjemmesider med indhold der har relevans til dit har stor betydning. Ligeledes links fra en side, der allerede ranker højt på nogle af dine søgeord har stor betydning.
3. Pagerank og pagestrength
Pagerank og pagestrength siger noget om hvor længe et site har eksisteret, hvor mange der linker til denne hjemmeside og hvor vigtig søgemaskiner ser både pågældende hjemmesider og dem der linker til denne. Lad os tage et eksempel: To hjemmesider ønsker at linke til dig, men de kan ikke lide hinanden (Det kommer nok ikke til at ske, men det gør blot forklaringen lidt nemmere). Du er nu nødt til at vælge en af disse sider. Begge har relevant indhold og begge ranker ret godt på samme søgeord som dine. Her betyder pagerank og pagestrength noget. I denne situation skal du vælge hjemmesiden med højeste pagerank og pagestrength. Hvis de er meget tæt på hinanden, så tjek levetiden af domænet. Tag sitet med længst levetid.
4. Links fra indekserede hjemmesider
Du kan aldrig selv kontrollere hvem der linker til dig. Dog kan du selv kontrollere hvor du tilføjer dine links eller hvem du indgår linkbytte aftaler med. Undersøg om hjemmesiden er indekseret af f.eks. Google. Det gør du ved at i Google på denne måde: site:www.hjemmesidensnavn.dk og her kan du se om hjemmesiden overhovedet dukker op i søgeresultatet. Hvis ikke, så kan siden være helt ny eller værre, at siden er bandlyst af Google og sådan en side vil hverken du eller jeg have et link fra.
5. Hjemmesider der benytter redirects og nofollow
Links fra hjemmesider der benytter redirects og nofollow er absolut spild af tid. De er ikke skadelige, men har absolut ingen værdi.
6. Korrekt linkbuilding
Links fra hjemmesider du ikke linker tilbage til er de mest værdifulde indgående links. Dog kan det tit være svært at få et link, hvis man ikke har lyst til eller ikke kan linke tilbage. Mit bedste råd til dig er at starte en ny (alvorlig) hjemmeside (C), der omhandler samme emne som din primære hjemmeside (B). Når du så får et link fra en linkpartners hjemmeside (A) til din hjemmeside (B), kan du tilbyde et link tilbage fra din sekundære side (C). Summa summarum, undgå at linke tilbage fra din hjemmeside du optimerer på.
Bemærk, at indholdet (og opbygningen af menuer) af den sekundære hjemmeside (C) skal være forskellig fra din primære hjemmeside (B). Hvis du blot kopierer samme indhold fra C til B, vil den ene af disse to sider “straffet” af søgemaskinerne på grund af duplicate content.
7. Køb ikke links
Eller sagt på en anden måde: Køb ikke links fra sider hvor det er tydeligt, at det er købte links. Søgemaskiner forsøger ihærdigt at gennemskue hvilke sider der sælger links. De sider de opdager straffes og dit link fra denne side tæller ikke.
Med al den konkurrence på søgemaskineoptimering i dag, er det næsten umuligt at undgå køb af links, der kan være til stor gavn for en given hjemmesides placering i søgemaskinerne. Men det er gambling som det er med aktier. Der er altid en risiko.
8. Tilføje link i linkkataloger
En god måde at starte linkbuilding på er at tilmelde sit link i diverse danske linkkataloger. Det er meget vigtigt, at man bruger den nødvendige tid på at finde frem til den rigtige kategori, samt skrive unikke beskrivelser for hver linkside man tilføjer sit link. Konsekvenserne for disse to faktorer er, at dit link ikke bliver godkendt, hvis du ikke har valgt den rette kategori og at dine links ikke får særlig stor SEO-værdi hvis de på samtlige sider har samme beskrivelse. Opbyg ikke alene dine links til din forside med en enkel ankertekst. Vælg forskellige undersider (samt din forside) og forskellige ankertekster. Og husk nu ikke at gå amok med alt for mange indgående links på én gang. Det kan opfattes som spam og din side kan straffes.
Jeg har selv tre linkkataloger, hvor du kan tilføje dit link:
Link | Tilføj link | Tilmeld link
Hvad er udgående links?
Udgående links er de links, du har i din hjemmeside til andre hjemmesider. Udgående links har ligeledes en stor værdi for søgemaskineoptimeringen af din hjemmeside. Søgemaskiner som Google ser på en hjemmeside som en service. Yder du en god service for dine besøgende ved at linke til andre hjemmesider med relevant indhold, vil søgemaskiner sætte højere pris på din side. Husk dog igen at dobbelttjekke at siderne du linker til ikke er bandlyste.
Hvis vi tager udgangspunkt i shoppen der sælger kager, så vil links til f.eks. kageopskrifter være helt optimale.
Hvad er intern linkstruktur?
Intern linkstruktur er ligeledes enormt vigtigt for din søgemaskineoptimering. Med intern linkstruktur gælder det om at distribuere sin styrke korrekt til de sider man vil ranke på. Det er vigtigt, da du med intern linkstruktur hjælper søgemaskinernes robotter til at indeksere alle dine sider. Når robotter crawler en hjemmeside, især helt nye hjemmesider, er det ikke altid at de får samtlige undersider med. Med en fornuftig intern linkstruktur, får du alle dine undersider indekseret hurtigere og dermed åbner du op for placeringsmuligheder i søgemaskiner, hvilke ikke vil være der hvis de ikke er blevet indekseret. Distributionen af styrke går både nedad i hierarkiet på siden, men i høj grad også tilbage til hovedside og hovedmenupunkter (Hubs). De færreste tænker meget over dette punkt og fokuserer mere på de eksterne links. Dog nytter det ikke noget at få X værdi i eksterne links hvor man ”leaker” alt styrken ud igen fra ens forside til eksterne sites, eller interne undersider uden værdi, frem for at få smidt noget af denne styrke ned til ens dybe sider.
Her er det igen vigtigt at der linkes på de relevante søgeord. Eksempel:
Den rigtige:
Læs vores artikel Hvad er SEO.
Den forkerte:
Klik her for at læse artiklen Hvad er SEO.
God fornøjelse med din linkbuilding.

23 kommentarer til “SEO – Linkbuilding”
Hej,
Jeg kan godt lide din artikel..
Den har givet en masse til efter tanke.
Fra Niels d. aug 26, 2008
Super lækker artikel… tak for det
Fra Daniel d. aug 27, 2008
Hej Niels og Daniel,
Det glæder mig at høre. Håber I kan bruge artiklen til noget fornuftigt og kom så i gang med at linkbuilde
Fra Atak d. sep 5, 2008
Genial artikel…
Fra Morad d. sep 9, 2008
Hvorfor har du valgt “Nofollow” på din blog om SEO og linkbuliding – det virker lidt besynderligt på mig?
Fra Morten d. okt 10, 2008
Hej Morten,
Hvor er det lige du ser nofollow udover i kommentarerne?
Fra Atak d. okt 11, 2008
Fin artikel!
Ang pkt 6 – korrekt linkbuilding:
Mange webhoteller har jo flere hundrede domæner på deres servere.
Er det så ikke en nødvendighed at hoste domæne A, B og C fra eksemplet, ved forskellige webhoteludbydere?
Ellers ser Google vel at domænerne kommer fra samme IP?
Fra Tobias Thaastrup-Leth d. dec 28, 2008
Hej Tobias,
Nej, det er ikke noget man skal spekulere i, så længe man linkbuilder efter bogen. Det er kun hvis man udelukkende har links fra egne sider, der ligger på samme IP. Men hvis man får anskaffet sig links fra diverse linkkataloger, fora, blogs osv. så spreder man det ud og så er der ingen fare.
Fra Atak d. dec 28, 2008
Meget velskrevet artikel, den beskriver et emne mange overser, eller flere, både 3-way links er smart, og intern linking som er vigtigt..
Tak for det, jeg føler at jeg har brugt min tid fornuftigt ved at læse lidt på din side.
dbh
Janno
Fra Janno d. mar 20, 2009
Virkelig en god og dybdegående artikel. Glæder mig til at læse mere om søgeordsoptimering
Mvh.
Fra Jacob D. d. sep 7, 2009
Hej
Tak for en nem og pædagogisk forklaring. Jeg har læst lidt SEO det sidste halve år. Din artikel fik lige nogle flere brikker til at falde på plads.
Tak
bedste hilsner
Jimi
Fra Jimi d. okt 24, 2009
Hej Jimi,
Dejligt at høre. Glæder mig at du får noget ud af bloggen og mine indlæg
Fra Atak d. nov 25, 2009
God artikel, tak for det. Jeg kunne dog godt ønske mig lidt mere information omkring udgående links…. syntes jeg er svært at finde rigtig god information om.
Men elles good stuff
Fra Walkingartwork d. jan 5, 2010