Lukker du søgemaskiner ude så de ikke indekserer din hjemmeside fuldt ud?
16. oktober 2009 – 18:23Har du en hjemmeside med indhold hvortil kun medlemmer har adgang? Så lukker du søgemaskiner ude, så de ikke indekserer din hjemmeside fuldt ud.
Tit kommer jeg forbi hjemmesider, hvor man ikke har adgang til det meste af sidens indhold medmindre man opretter en bruger. På de fleste sider gemmer dig sig en masse lækkert indhold, søgemaskinerne kunne indeksere og du kunne skabe en masse trafik til din hjemmeside. På mange af den type hjemmesider er der oftest også en masse brugergenereret indhold og det er absolut guld værd.
Jeg har selv en hot-or-not datingside, hvor der er adgang til alt (brugergenereret) indhold, profiler, billeder m.m. om man er medlem eller ej. Men hvis man gerne vil skrive til profilerne, skrive i debatten, uploade billeder m.m., så kræver det, at den besøgende på siden skal oprette en profil. Når jeg ikke har lukket af for alt det indhold, har det udelukkende været for at udnytte alt det indhold, der bliver skabt af brugerne. Søgemaskinerne har indekseret en masse sider og jeg får en masse trafik. Noget så simpelt som et specielt brugernavn kan skabe en masse trafik til siden.
Så mit råd i dette indlæg er til dig, der har, eller vil have, en hjemmeside med medlemmer. Lad indholdet være tilgængeligt for søgemaskinerne/besøgende og du vil selv kunne mærke, hvor stor betydning det har for dine besøgende.

3 Trackback(s)