Metadata – data om data

Metadata - data om data, 6.0 out of 6 based on 2 ratings

Metadata bliver oftest beskrevet som data om data. Man kan forestille sig et dokument, eksempelvis et Word dokument, som ofte indeholder metadata vedrørende copyright, sprog, publiceringsdato og så videre. Dette er data, som ikke er en del af det egentlige dokument, altså den data der bliver præsenteret for brugeren, men i stedet data der er med til at beskrive det data, der bliver præsenteret. Et andet eksempel, som måske beskriver metadata bedre, kan være en MP3 fil. En MP3 fil vil ofte indeholde informationer om titel på nummeret, musiker/band, album titel, udgivelsesår, genre, etc. Igen er disse metadata ikke en del af selve musiknumret, som sagtens kan høres uden at man bliver informeret om, hvilket band, der for eksempel er tale om.

Der findes imidlertid også en form for metadata, som har en direkte indvirkning på det data, der bliver præsenteret for brugeren. Her er der typisk tale om metadata, som definerer en struktur. Et eksempel kunne være et digitalt billede, som oftest indeholder en højde og en bredte. Billedet kan, i dette tilfælde, ikke blive korrekt præsenteret uden denne information, men der er stadig tale om metadata, da billedets data stadig er den samme. Man kunne jo også forestille sig et dokument på et bestemt sprog. Hvis man ikke ved, hvilket sprog det er, kan det være meget svært at finde frem til den rigtige ordbog, men det ændrer jo stadig ikke på de relevante data, og således er der altså stadig tale om metadata.

Gå tilbage til SEO ordbog

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/6 (2 votes cast)