Nyeste indlæg »

29. august 2013 – 13:25 |

Facebook har natten til onsdag lempet på vilkårene for konkurrencer …

Læs resten af indlægget »

SEO Firma ATAK fylder 14 år – Året der gik

Skrevet af på 4. maj 2011 – 18:544 kommentarer
SEO Firma ATAK fylder 14 år - Året der gik, 6.0 out of 6 based on 1 rating

Året der gik - ATAK fylder 14 årEndnu et år er gået, og SEO firmaet ATAK fylder i år 14 år (05.05.2011). Der er sket en masse spændende det sidste års tid, og jeg gerne vil dele nogle af disse tiltag med Jer her på bloggen.

For lidt over et år siden flyttede vi ind på kontoret i Charlottenlund. Vi har til huse på Lindegårdsvej i en ejendom på to etager. Vi havde hele førstesalen, men har for nylig udvidet med et af lejemålene i stueetagen. Der er kommet ni nye, super dygtige og fantastiske medarbejdere til, hvor der er tale om en programmør, en designer, en kontorassistent og ellers seks forskellige personer, der hver især har en ekspertise inden for SEO og generelt online marketing.

Året der gik

I maj 2010 afholdt vi det første SEO netværk-arrangement. Det var en fantastisk spændende og lærerig aften, og selvom der siden hen har været stor interesse for at afholde et nyt, har det desværre ikke været muligt på grund af travlhed. For lidt over en måned siden afsatte vi en ny dato for SEO Netværk, d. 12. maj 2011, men så sent som i dag måtte jeg erkende, at vi simpelthen ikke har tid til det. Det skulle ellers være en meget spændende aften, hvor vi ville drøfte fremtidens SEO og affiliate marketing VS SEO. Meget beklageligt at det måtte aflyses!

Et SEO Netværk-arrangement kræver enorm meget forberedelse, både fra vores side, men ligeledes koordinering med gæstetalere og andre deltagere. Vi har meget forarbejde i at analysere deltagerne og have det fornødne kendskab til deres kompetencer, så alle deltagere vil få det mest optimale ud af det. Men der kommer absolut flere SEO-netværk arrangementer i fremtiden!

ATAK A/S

ATAK ApS blev til ATAK A/S, der bl.a. er et led i vores marketingstrategi. Vi er absolut ikke blevet for store til at kunne servicere alle typer og størrelser af virksomheder. Vi arbejder stadig med både helt små og helt store danske og udenlandske kunder.

Kontoret i Istanbul

I forbindelse med vores nye forretningsstrategi har vi afviklet vores kontor/mandskab i Istanbul, hvor den primære grund har været vanskeligheder med kommunikation mellem kunderne og de tyrkiske ansatte. Selvom den økonomiske del i at have et team i Tyrkiet har været absolut attraktiv, har vi valgt at fokusere på udvidelse på det danske kontor. Vi servicerer nu vores tyrkiske kunder primært fra Danmark, men har stadig to freelancere siddende i Tyrkiet til udelukkende at varetage SEO og udvikling for de tyrkiske kunder. Det har absolut været det helt rigtige valg, selvom der har været betænkeligheder her omkring.

Som direktør og daglig leder for virksomheden har jeg nu fået et meget bedre overblik og opbygget en meget bedre struktur for vores arbejdsgang. Udvidelsen af medarbejderstaben her i Danmark har også givet os et absolut bedre teamwork, hvilket har resulteret i en masse produktive medarbejdere og ikke mindst en masse gode firmafester :)

ATAK i medierne

For nylig var ATAK i medierne vedr. online omdømme på Google – på forsiden af Politiken, i Go’ Morgen Danmark og diverse netaviser. Medierne havde fokus på vores arbejde med online reputation management, og hvordan både private og virksomheder bruger en virksomhed som ATAK til at fjerne dårlig omtale på nettet.

Omtalen i medierne gav os en stor tilgang af nye kunder, hvilken er én af de primære årsager til, at SEO Netværk blev aflyst – desværre.

Nye SEO kunder og samarbejdspartnere – Nationalt og internationalt

Vi er blevet et mere anerkendt SEO firma, der tydeligvis kan mærkes på tilgangen af nye kunder og samarbejdspartnere. Tilgangen af nye disse har hidtil nærmest udelukkende været via vores kundenetværk. Tilfredse kunder avler nye kunder! Vi har meget fokus på at vores kunder er tilfredse; de helt rigtige resultater, de helt rigtige priser og den helt rigtige service. Vi gør absolut vores bedste for at yde det bedste.

Det sidste års tid har vi dog også ekspanderet en del i udlandet, især i Skandinavien. Vi har fået nye amerikanske, engelske, tyrkiske, diverse europæiske, men mest af alt svenske og norske kunder og samarbejdspartnere. Vi har derfor fået tilknyttet to svenske og en norsk SEO specialist i firmaet på deltid.

Blandt samarbejdspartnere er nogle af Danmarks og verdens største medie- og marketingbureauer.

Det næste år

Vi ser naturligvis frem til endnu et godt og travlt år hos ATAK – både med vores kunder, samarbejdspartnere og blandt personalet.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle vores kunder, samarbejdspartnere og mine kære kollegaer – Alt hvad vi har opnået af gode resultater og stunder, havde ikke været muligt uden Jer.

Mange ydmyge hilsner

William Atak

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/6 (1 vote cast)

4 kommentarer »

  • Mikkel siger:

    Et forsinket med stort tillykke skal der lyde hefra 😉

    /Mikkel

  • Thomas Iversen siger:

    Tillykke her fra også :)

  • Henrik Blunck siger:

    Stort tillykke med jubilæet. Når I en dag udvider til det franske marked, så siger I bare til. Jeg deltager gerne i en spirende, voksende og dynamisk virksomhed. :-)

  • Atak siger:

    Hej alle,
    Tak :) Så langsom som jeg nu kan være til at svare på kommentare… :)

    @Blunck > Det gør vi faktisk meget snart. Kan du trylle på det franske marked? :)

Skriv en kommentar!

Tilføj dine kommentarer herunder, eller trackback fra dit eget site. Du kan også Abonnér på disse kommentarer via RSS.

Hold diskussionen relevant for indlægget. Spam frabedes.

Du kan bruge følgende HTML tags i dine kommentare:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne blog har Gravatar integreret. For at få dit billede på dine kommentare, skal du registrere på Gravatar.