SEO Netværk – Netværksmøde i SEO & AdWords blev en succesfuld aften

27. maj 2010 – 12:10

Sikke en fantastisk og succesfuld aften! Sådan vil jeg egentlig gerne lægge ud i dette indlæg. I går, onsdag d. 26. maj 2010, kl. 17.30, mødtes ni iværksættere til SEO Netværk på vores kontor i Charlottenlund. Fra første øjeblik var kemien bare perfekt. Flere af deltagerne var direkte konkurrenter i SEO branchen, men det kunne man slet ikke mærke og vi havde en fantastisk aften. Flere aftaler blev indgået mellem deltagerne og jeg havde den opfattelse, at alle fik noget ud af at deltage i netværksmødet. Netværksmødet var planlagt til at slutte kl. 21, men de sidste deltagere gik først kl. 23.30.

Vi startede med at præsentere os selv og fortalte kort vores baggrund. Man skulle tro, at vi alle havde kendt hinanden i flere år. Efter præsentationen gik undertegnede, William Atak, i gang med sin præsentation af, hvordan man skriver SEO venlige tekster og opbygger en landingsside i forhold til SEO.

Efter spisning gik Mohammad Dadkhah i gang med sin Google AdWords præsentation. Jeg tror, at jeg på alles vegne kan skrive, at det var en fantastisk gennemgang med rigtig gode tips til Google AdWords.

Kl. var allerede rigtig mange, så vi sluttede kort med gæstebloggeri og undertegnede, William Atak, gav eksempler på forskellige samarbejdsmetoder omkring gæstebloggeri. Omkring kl. 22.30 gik nogle og nogle andre fortsatte. Kl. 23.30 tog de sidste afsked og det var afslutningen på en fornøjelig aften – vores første SEO Netværk.

Jeg vil gerne takke alle deltagere for at have bidraget til vores første SEO Netværk, med deres engagement og de informationer, de havde bidraget med. Deltagerne til aftenens SEO Netværk var:

Mohammad Dadkhah – Analyzers
Janno Damgaard Lassen – Janno.dk
Anders Kofoed – Pitros
Lars Hobolth – Pirutech
Christopher Roelann – CRmedia
Niels Henriksen – Netopcom
Dennis Narvedsen – 2ndEffect (SEO-WEB)
Fargol Monazam – Atak Advertising & Marketing ApS (SEOtips.dk)
William Atak – Atak Advertising & Marketing ApS (SEOtips.dk)

Jeg glæder mig til næste SEO Netværk.

Med venlig hilsen
William Atak

  1. 4 kommentarer til “SEO Netværk – Netværksmøde i SEO & AdWords blev en succesfuld aften”

  2. Ja det var en super god aften… Kan næsten ikke vente til næste Netværksmøde.

    Fik ihvertfald selv rigtig meget ud af mødet, og foredragene. Samtidig lærte man også en masse andre.

    Ærgeligt jeg skulle gå 22.30 synes jeg! Ville gerne have blevet.

    Kommer snart over på den anden side vejen og besøger jer ;)

    Christopher Roelann

    Fra Christopher Roelann d. maj 27, 2010

  3. Hej Allesammen

    Ja det var et superfedt initiativ og nogle rigtig friske mennesker der var tilstede. Jeg ser som Christopher meget frem til næste møde.

    Mohammad gav en introduktion til Adwords som alle firmaer der bruger Adwords burde tvinges til at få. Super præsentation !

    William – Du skal have stor ros for dette initiativ. Det er med garanti ikke sidste gang dette netværk mødes. Jeg skriver et indlæg om dette netværk på min egen blog lige så snart jeg får tid, så håber på jeg næste gang kan smide en håndfuld ekstra deltagere i puljen. Det var lærerigt og udbytterigt at være med og jeg ser frem til at se jer alle igen næste gang.

    Vi ses på toppen !
    Dennis

    Fra Dennis H. Narvedsen d. maj 27, 2010

  4. Det var en god aften… jeg fik en del input med hjem der skal bearbejdes.

    Desværre måtte jeg gå tidligt da jeg har ca. 2 timer hjem :(

    Fra Niels Henriksen d. maj 28, 2010

  5. Jeg vil istemme koret og sige tak for en fin aften, med spændende emner, og rigtigt god networking.

    Det var rart at møde ligesindede, og jeg håber vi finder ud af et godt samarbejde til gavn for alle.
    For mit vedkommende må det bare foregå over nettet… :)

    Hyggeligt at møde jer allesammen.

    Fra Janno d. maj 28, 2010

Skriv en kommentar