SEO Netværk – Netværksmøder om søgemaskineoptimering

SEO Netværk - Netværksmøder om søgemaskineoptimering, 4.8 out of 6 based on 4 ratings

 

SEOtips.dk og Atak arrangerer SEO Netværk, der er netværksmøder om søgemaskineoptimering og andre emner, der læner sig op ad emnet (Herunder Google generelt, Google AdWords, Markedsføring i Sociale Medier m.m.). Formålet med SEO Netværk er at skabe et netværk blandt SEO-interesserede og finde mulige samarbejdspartnere.

Det er meningen, at SEO Netværk skal afholdes ti gange årligt (minus juli og december), hvor forskellige emner tages op til hvert netværksmøde. Som arrangør af SEO Netværk er det i vores interesse, at forskellige personer inden for forskellige områder i SEO kan deltage til netværksmøderne.

Vi stræber efter at skabe netværksmøder i hyggelige omgivelser og ikke mindst med det formål, at alle går fra arrangementerne med en god oplevelse og klogere på området. Der er plads til alle, men til hvert arrangement vil hver enkel deltager blive vurderet i, hvad de har at tilbyde netværket.

Selvom det er SEOtips.dk og Atak, der står for SEO Netværk, er det i vores interesse, at alle deltagerne (herunder andre specialist-bureauer) på lige vilkår skaber og bidrager til disse arrangementer.

Hvem kan deltage?
Alle der har en forkærlighed for søgemaskineoptimering kan deltage.

Hvad koster det?
SEO Netværk er gratis.

Hvor foregår det?
Foreløbig foregår det på ATAK’s kontor på Lindegårdsvej 41B, 2920 Charlottenlund. Men hvis interessen viser sig at blive større med tiden, kan det tænkes, at vi finder eksterne lokaler.

Hvornår foregår det?
Der er ingen faste datoer for SEO netværksarrangementer.

For yderligere info omkring SEO Netværk, kan undertegnede kontaktes.

Med venlig hilsen

William Atak

ATAK A/S
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Tlf.: 3510 5050
Mail: Klik her for at sende en mail

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.8/6 (4 votes cast)