Nyeste indlæg »

29. august 2013 – 13:25 |

Facebook har natten til onsdag lempet på vilkårene for konkurrencer …

Læs resten af indlægget »

SEO TIP – Brugervenlighed på en hjemmeside

Skrevet af på 11. maj 2010 – 18:34Ingen kommentarer

brugervenlighed hjemmeside - seo tipHar du overvejet SEO? Du er måske i fuld gang med SEO og du får flere og flere besøgende til din hjemmeside! Har du så også overvejet om din hjemmeside måske kunne konvertere bedre, hvis brugervenligheden var bedre?

Jeg kunne skrive en masse gode grunde til hvorfor man bør overveje SEO som en sikker investering i virksomheden, men det vil jeg ikke. Meningen med dette SEO tip er nemlig en hel anden.

Når man får hyret et SEO firma (eller gør det selv) til at få en højere op i ranking og få flere besøgende til hjemmesiden, er det ligeledes vigtigt at tænke over brugervenligheden. Om hjemmesiden overhovedet er klar til at tage imod de flere besøgende. For hvad nytter det at få flere besøgende, hvis ikke hjemmesiden er forberedt til at tage imod de besøgende med en god brugervenlighed på siden? Hvis din hjemmesides kvalitet er dårlig, vil de besøgende ikke få en god oplevelse af besøget og smutte igen. Det vil være spild af tid og penge på SEO.

Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at din hjemmeside er bygget korrekt op, ikke kun imod søgemaskinerne, men også overfor de besøgende, så du kan drage nytte af dem og konvertere disse til kunder. Brugervenligheden skal være i top på din hjemmeside.

Enhver målgruppe er unik! Det må aldrig glemme. Nogle mennesker vil gerne læse lange beskrivelser, før de ønsker at handle, mens andre gerne vil fanges af korte budskaber og vil handle straks. Den sidstnævnte målgruppe vil netop blive skræmt af alt for lange tekster og slet ikke fange dit budskab. Der er mange forskellige typer af målgrupper og du skal analysere din egen målgruppe.

Analysér brugervenligheden på din egen hjemmeside

I dette SEO tip vil jeg skrive lidt om, hvordan du kan bruge dig selv til at analysere brugervenligheden på din egen hjemmeside. Hvilke erfaringer har du f.eks. med at handle online eller finde en virksomhed, du gerne vil indgå et samarbejde med? Hvilke faktorer har gjort, at du ”ikke kunne overskue” at læse mere eller at du f.eks. ikke forstod budskabet på pågældende hjemmeside? Hvad har generelt været skyld i, at du faldt fra på en hjemmeside? En potentiel kunde, der er interesseret i et produkt/ydelse, vil gerne læse mere om firmaet/personen. Er der let adgang til yderligere og nødvendig info?

Find 5-10 forskellige hjemmesider/shops i din egen branche. Hvis du skulle handle med dem, hvad ville du så syntes om og ikke syntes om? Er der nogle af ting, du kan lide, som mangler på din egen hjemmeside? Er der nogle af de ting, du ikke kan lide, som du også har på din egen hjemmeside? Besøg de sider, du har fundet, og opfør dig nu som en mulig kunde. Hvor langt er du fra at handle?

Derudover kan du besøge 5-10 hjemmeside i andre brancher end din egen. Hvad gør de rigtigt og forkert efter din mening? Kan du bruge det til noget? Internetbrugere er ikke meget anderledes end dig selv, så lær af dine egne oplevelser.

Brug altså dine personlige oplevelser og meninger som en helt almindelig besøgende, for at skaffe ideer til din egen hjemmeside, så brugervenligheden kan gøres bedre.

En god analyse af brugervenligheden på din hjemmeside kræver tid og sikkert også andre end dig selv, men du kender selv bedst til din egen branche. Dog er det naturligvis en god ide, at spørge venner og familie til at gøre det samme. Du kan naturligvis også hyre et firma, der kan hjælpe dig med analyse af brugervenligheden på din hjemmeside.

Min egen test af brugervenlighed på en hjemmeside

Jeg har for nylig lanceret en ny hjemmeside, hvor vi skal fokusere på online markedsføring under et helt nyt brand (Hvorfor et nyt brand skal jeg nok komme ind på en anden god gang). Vi skal så småt brande det nye navn sideløbende med AAM. Indholdet på den nye hjemmeside for Marketing Group ApS er endnu ikke helt færdig på samtlige undersider (Der er kun 24 timer i døgnet jo), men i forbindelse med designet af denne side, har brugervenlighed og konvertering været et af de vigtigste elementer i hele strategien. Der er flere grunde til det, dels research og dels forretningsstrategi. Du kan tage et smut forbi ATAK A/S og se, hvordan vi har grebet det an. Jeg lover at skrive et indlæg om hvad vi har haft for øje omkring brugervenlighed på hjemmesiden. Formålet med dette er ikke til at tage fejl af – vi skal have flere besøgende til at konvertere til kunder.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Skriv en kommentar!

Tilføj dine kommentarer herunder, eller trackback fra dit eget site. Du kan også Abonnér på disse kommentarer via RSS.

Hold diskussionen relevant for indlægget. Spam frabedes.

Du kan bruge følgende HTML tags i dine kommentare:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Denne blog har Gravatar integreret. For at få dit billede på dine kommentare, skal du registrere på Gravatar.