SGML – Standard Generalized Markup Language

SGML (Standard Generalized Markup Language) er den standard der ligger til grund for mange af de mest brugte standarder på internettet, som for eksempel HTML (HyperText Markup Language). Selvom HTML faktisk blev udviklet sideløbende med SGML, overholder HTML standarden stadig SGML standarden, og man kan således sige, at den ene standard er bygget på den anden, selvom det egentlig ikke er korrekt. SGML udkom dog i 1989, hvor HTML udkom i 1990, så det var altså stadig SGML, der kom først.

Hvad SGML i virkeligheder er, er hverken mere eller mindre end et standardiseret Markup Language eller opmærkningssprog, som kort og godt handler om at kunne annotere et stykke tekst eller anden data.

Der findes to typer opmærkningssprog:

Præsentationsopmærkning – fokuserer på visuel præsentation. Eksempelvis centrering af tekst.
Procedureopmærkning – Er procedure betinget. For at tage en eksempel fra HTML:

<title>Dette er en titel</title>

Dette gør ikke noget ved den visuelle præsentation af teksten, men bestemmer hvor teksten skal præsenteres, nemlig i titellinjen af din browser.
De to koncepter kan oftest også kombineres. Tag for eksempel dette eksempel:

<title><center>Dette er en titel</center></title>

Man kan forestille sig hvordan dette burde placere og centrere teksten i titellinjen. Dette fungerer ikke i praksis, men er blot et eksempel.

Men hvad med SGML standarden, hvad gør den så?

Et opmærkningssprog kan jo struktureres på hvilken måde man ønsker det. Hvis vi tager eksemplet fra før kunne det eksempelvis se således ud:

[title] Dette er en titel [title]

Almindelige mennesker kan jo nok godt forstå at dette betyder det samme, men da computere ikke er intelligente, men kun gør hvad vi beder dem om, er det derfor vigtigt at standardisere det således at flere forskellige programmer for eksempel kan præsentere den samme data for brugeren, uden behov for at understøtte flere forskellige varianter opmærkningssprog.

SGML var dog kun starten. Sidenhen er der dukket flere andre standarder op som er affødt af SGML standarden. HTML er allerede blevet nævnt. En anden man måske kender er XML (Extensible Markup Language) og så er der naturligvis en mængde man ikke nødvendigvis kender, som for eksempel OED (Oxford English Dictionary).

Hvis man ser nærmere på disse forskellige standarder, vil man hurtigt opdage at de er meget forskellige. Eksempelvis skal et HTML dokument have et, og kun et rod element kaldet <html>…</html>. Det samme gør sig gældende i XML, men der kan man selv vælge hvad tagget skal kaldes, eksempelvis <document_root>…</document_root>.

Hvad disse standarder har tilfælles, er at de kan valideres ved hjælp af SGML standarden. De forskellige standarder har således ikke ændret på SGML standarden, men videreudviklet den, eller snarere tilføjet til den.

SGML standarden er i dag ikke brugbar i sig selv, da andre standarder som XML og HTML har taget over, men det er jo stadig godt at ide hvor det hele stammer fra, og faktisk IBM’s GML (Generalized Markup Language), der blev udviklet i 1960’erne, forløberen for SGML, men sådan kan man jo blive ved. Når man ser på internettet i dag, er det derfor rimeligt at konkludere at SGML er det fundament der er blevet bygget på.

SGML er, som tidligere nævnt, ikke til meget nytte for os i dag. Ja, det er vores fundament, men nogle gange må selv fundamentet fornyes og her kan man ikke komme uden om at XML er det nye fundament. Selv HTML er blevet fornyet, i form af XHTML, for a følge denne standard. HTML i den gamle form kan dog stadig bruges, men overholder kun SGML standarden, ikke XML standarden.

Hvis man vil fremtids sikre sig, er det anbefalet af W3C (World Wide Web Consortium), samt andre instanser, at overholde XML standarden. SGML standarden er således forældet, selvom den stadig bruges vidt og bredt.

Gå tilbage til SEO ordbog

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)