Nyeste indlæg »

29. august 2013 – 13:25 |

Facebook har natten til onsdag lempet på vilkårene for konkurrencer …

Læs resten af indlægget »

Kampen imellem søgemaskineoptimering og innovativt moderne webdesign

Skrevet af på 22. juli 2011 – 22:564 kommentarer
Kampen imellem søgemaskineoptimering og innovativt moderne webdesign , 6.0 out of 6 based on 2 ratings

Webdesign, visuel identitet og brugervenlighed
Moderne innovativt design vs. SEO

De fleste webdesignere opretter og udvikler layout-koncepter med den aktuelle kundes målgruppe som det ultimative omdrejningspunkt i forhold til den visuelle identitet og den generelle brugervenlighed. Det er ikke længere nok med et lækkert hjemmeside-design, der visualiserer kundens strategiske budskaber. Der er i den grad også et stort behov for fokus på den overordnede oplevelse af brugervenlighed. Når folk besøger en hjemmeside i dag, forventes der en høj grad af logik igennem infrastrukturen af hjemmesidens navigation, diverse features og sociale medier tilknyttet til den komplette oplevelse af hjemmesiden. Der skal kort sagt være en rød tråd igennem hele oplevelsen, dette gælder de visuelle elementer, såvel som de dynamiske dele af den samlede enhed, der i sidste ende skal hjælpe brugeren eller kunden frem på hjemmesiden. Det ultimative mål for et succesfuldt webdesign kan defineres som et design, der skaber en høj grad af brugervenlighed, funktionalitet og en solo klar visuel identitet, kombineret med innovative ekspressive online-teknologier. 

SEO og grafisk design i balance

Webdesign er om noget en ekstrem vigtig hjørnesten i udviklingen af nye eller eksisterende hjemmesider, men det kan ikke gøre det alene. I vores moderne tider – med milliarder af hjemmesider online – er synligheden på internettet blevet en væsentlig større spiller, end den før hen har været. Det er her ordet SEO kommer ind i billedet. Det kræver ingen raketvidenskab at kunne se fornuften i en solid synlighed på internettet. Det er af vital betydning, og det er mindst lige så vigtig en faktor som den visuelle oplevelse af en hjemmeside. Når det er sagt, så er SEO kontra webdesign altid en hårfin balance, da webdesign i nogle tilfælde desværre kan forhindre en optimal SEO, altså søgemaskinernes evne til en grundig indeksering af den aktuelle hjemmesides indhold.

Søgemaskineoptimeret design

Søgemaskinerobotter indekserer via bestemte søgeord, forstået på den måde, at disse automatiserede indekseringer læses igennem det helt rå tekstindhold på hjemmesiden. Derfor er det vigtigt med stor fokus på ikke at SEO “drukne” en aktuel hjemmeside, fordi man har erstattet vital information i forhold til søgemaskinerobotterne, med grafiske elementer, uden nogen form for tekstmæssige attributter tilføjet som et minimum. Søgemaskinerobotter elsker rå tekst. Det er omdrejningspunktet for en succesrig indeksering, der i sidste ende skal gøre hjemmesiden synlig for omverden på en måde, at de vitale søgeord bliver opfanget grundigt og systematisk korrekt i forhold til de gængse forskrifter omkring SEO. En hjemmeside bør naturligvis ikke kun struktureres og designes med blikket rettet på SEO og en optimal indeksering. Hvis det er tilfældet, vil det skabe et alt for sterilt tekstmiljø, der ikke er særlig brugervenligt at læse og som til tider vil kunne lyde dissideret unaturligt.

Konklusion

For at konkludere på balancen imellem SEO og design, så kan man i korte træk sige, at begge hold, med ansvar for henholdsvis søgemaskineoptimering og grafisk design, er nødsaget til at koordinere deres indsats i dag. I sidste ende drejer det sig altid om kunden, og derfor må de to faggrupper med hver deres speciale skabe den mest optimale hjemmeside med udgangspunkt i kundens behov og kravspecifikationer. I nogle tilfælde er SEO-delen tvunget til at vige pladsen for en nødvendig grafisk brugerflade, og andre gange er det så lige omvendt. Man kan ikke definere de her grænser. Det afhænger altid af opgaven; omfanget af opgaven og kundens ønsker omkring funktionalitet og ikke mindst den tekstmæssige del af hjemmesiden. Er man som kreativt mediebureau i stand til at levere disse to nøgleelementer i harmoni, så har man fundet den gyldne middelvej, der i sidste ende bidrager til en positiv oplevelse for kunden, og de mål der er blevet sat.

Morten Aabo
Graphics Design
ATAK A/S

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/6 (2 votes cast)

4 kommentarer »

  • christian siger:

    Lækkert med lange artikler som denne. Desværre har jeg selv måtte smide friskt købt design ud pga flere seo problemer der ikke kunne betale sig at fikse.

  • Henrik Blunck siger:

    God artikel. En væsentlig pointe er, at design og optimering skal være “usynlig” for de besøgende. Teknikker som ekstern CSS i stedet for indlejret, som en del smådovne designere har ladet sig friste af med f.eks. Dreamweaver har netop – som Christian ovenfor er inde på – gjort, at efterfølgende design bliver mere besværligt end hvis det var gjort ordentligt.

    Jakob Nielsen – som nærmest er brugervenlighedsguru – har fremhævet mange teknikker som vi også drøftede en del dengang jeg tog første år af MultiMedie Designer-uddannelsen, og han er bestemt værd at læse sammen med bogen e-Pusher fra Martin Thorborg.

    Det vigtige i en GOD oplevelse er, at siderne loader hurtigt, og der bagefter er stor sammenhæng mellem hvordan brugeren oplever ens sider og så den egentlige funktionalitet.

    Hver gang der skal tænkes plugin der skal tilføjes ens blog skal der også – igen usynligt for de besøgende – tænkes: “Hvordan kan vi gøre oplevelsen bedre?”

    Afslutningsvis skal det siges, at det er bedst hvis begge faggrupper (designere og grafikere) faktisk styres af én person, hvilket så også er blevet nemmere med WordPress, som denne blog også kører på.

    God weekend. :-)

  • Kim Smidt siger:

    Som Christian også skriver, så er et flot design og dyr web-løsning ikke altid godt for søgemaskineoptimering.
    Som i mange tilfælde er endnu vigtigere end en flot forside, så længe det ikke går for meget ud over konverteringen af besøg.

  • P olsen siger:

    Endelig skal man huske at et “flot design” ikke altid fremmer oplevelsen.

    jeg har set mange hjemmesider hvor budskabet er druknet i flot, men irelevant grafik.

Skriv en kommentar!

Tilføj dine kommentarer herunder, eller trackback fra dit eget site. Du kan også Abonnér på disse kommentarer via RSS.

Hold diskussionen relevant for indlægget. Spam frabedes.

Du kan bruge følgende HTML tags i dine kommentare:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne blog har Gravatar integreret. For at få dit billede på dine kommentare, skal du registrere på Gravatar.