Nyeste indlæg »

29. august 2013 – 13:25 |

Facebook har natten til onsdag lempet på vilkårene for konkurrencer …

Læs resten af indlægget »

URL-forkortere: Godt eller skidt for SEO?

Skrevet af på 24. maj 2011 – 00:513 kommentarer
URL-forkortere: Godt eller skidt for SEO?, 6.0 out of 6 based on 2 ratings

Det korte svar er både ja og nej. Det lange svar er dog en smule mere komplekst, idet det kommer an på, hvordan og hvorledes du vil bruge det, og hvad intentionen er bag brugen. En URL-forkorter (Engelsk: URL shortener) er gået hen og blevet hverdagskost og twitter-folkets bedste ven. URL-forkortere er teknisk set en omadressering af en URL, som måske er alt for ”grim” eller lang til at skrive i fuld længde.

De fleste af dem, der bruger URL-forkortere, er bekendt med forkortelsesservices som bit.ly og Tiny.url – de mest udbredte og brugte. Der findes dog URL forkortelsesservices i alle afskygninger, og på det seneste har Facebook endda startet deres egen forkortelsesservice til automatisk at forkorte din URL, når du deler en side fra Facebook på eksempelvis Twitter.

De forskellige URL-forkortere gør alle sammen mere eller mindre det samme: forkorter din URL. Men når man kigger dem i kortene, er der alligevel nogle store forskelle, som er værd at omtale. Udover – selvfølgelig – muligheden for historik på den forkortede URL og servicens brugervenlighed, kan forkortningsservices med SEO briller defineres ud fra, hvorvidt omadresseringen er permanent eller ej.

URL forkorterOmadressering er nøgleordet

Spørgsmålet, der rejser sig i SEO kredse, er, hvorvidt et link med forkortet URL vil have samme styrke i søgemaskinerne, som den originale URL. En URL-forkorter har enten en  301 eller 302 omadressering. Hvis du vælger 301 omadressering (eks. BudUrl.com og Bit.ly), så får den originale URL linkets saft og kraft permanent, hvor den forkortede URL blot er en midlertidig beholder for den originale URL. Har den derimod en 302 omadressering (eks. fon.gs og Plurl) så vil linkets saft og kraft tilgå den forkortede URL, og det originale domæne vil dermed ikke modtage nogen styrke.

Vil du gerne videregive linkets kraft til domænet du linker til, skal den forkortede URL gøre brug af 301 omadressering, for har den 302 omadressering, er det blot et spild af din tid og arbejde med at dele linket.

Eksempel: http://www.seotips.dk/url-forkortere-godt-eller-skidt-for-seo/ -> http://bit.ly/jzBsnM

SEO fordele

Selvom URL-forkortere i 98% af tilfældene bliver brugt til at forkorte en lang URL, for enten at gøre den mere transportabel eller Twitter–venlig, er det muligt, i forbindelse med SEO, at udnytte deres omadressering metode til ens fordel, som en slags ”nofollow” funktion.

Hvis man vælger en 302 omadressering med overlæg, kan man benægte websitet man linker til styrke i søgemaskinerne, men stadig lave linket. I praksis kan dette være fordelagtigt i forbindelse med linkning fra et domæne til et andet, hvor du ikke vil have Google til at se, at der er en forbindelse imellem de to websites, men bestemt også hvis du gerne vil linke til nogle undersider eller websites, som ikke skal registreres af søgemaskinernes edderkopper.

SEO ulemper

Ulempen ved forkortelsesservices er desværre, at den søgeordsrige URL, som man forkorter, mister en del af sin styrke, fordi den ikke længere har søgeordene i URL’en til at fortælle Google, hvad der er i den anden ende af linket, hvilket ikke lever op til SEO standarder. En anden mere generel ulempe er, at der findes en del mennesker, som også læser en URL ved hjælp af søgeordene i URL’en og måske finder den forkortede URL mindre troværdig og har mindre lyst til at klikke på det, fordi der ikke er nogle søgeord til at fortælle beskueren, hvad der er i den anden ende af linket.

Brugen af URL-forkortere er der absolut intet i vejen med, hvis de bliver brugt rigtigt. Man kan endda udnytte visse dele af dens egenskaber til ens fordel, hvis man har lyst til at eksperimentere med alternative SEO metoder.

Daniel Nielsen
Kommunikatør & Fotograf
ATAK A/S

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/6 (2 votes cast)

3 kommentarer »

  • Henrik Blunck siger:

    De fleste linkforkortere opfører sig pænt, jvfr. video på YouTube – http://youtu.be/QMkltd6dZzU

    Hvad der til gengæld skal med er også, at hvis du inkluderer det fulde link vil du gå glip af måske 5-10 ord, som derved giver mindre indhold i et samlet tweet, og så vil formålet i sig selv forsvinde.

    Ideelt set kan enhver jo lave sin egen linkforkorter for at sikre sig den korteste URL, og derved sikre sig, at der bruges 301 frem for 302. ;-)

    Men godt at få debatten frem, og et godt indspark i denne.

  • @ Henrik > Har du et godt tip hvordan man laver sin egen linkforkorter skal du være velkommen til at dele det med os andre. Vi står bestemt ikke i vejen for at modtage gode tips udefra.

    Mht. twitter er det næsten hip som hap om man inkluderer den fulde adresse eller ej, da alle links delt gennem twitter har nofollow-markat og det er derfor kun interessant hvorvidt der er brugt 301 eller 302, hvis nogen bruger den forkortet URL til at dele andetsteds. Dog har man med den forkortede URL bedre chance til at berige tweetet med alskens søgeord.

  • Angående snakken om at lave sin egen URL-forkorter, så er der lavet en samling PHP scripts, som man frit kan bruge til dette formål:
    http://yourls.org/

    Jeg har ikke selv brugt Yourls, så ved ikke hvor godt det virker.

Skriv en kommentar!

Tilføj dine kommentarer herunder, eller trackback fra dit eget site. Du kan også Abonnér på disse kommentarer via RSS.

Hold diskussionen relevant for indlægget. Spam frabedes.

Du kan bruge følgende HTML tags i dine kommentare:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Denne blog har Gravatar integreret. For at få dit billede på dine kommentare, skal du registrere på Gravatar.