Nyeste indlæg »

29. august 2013 – 13:25 |

Facebook har natten til onsdag lempet på vilkårene for konkurrencer …

Læs resten af indlægget »

Nu er det officielt: Webspam vil blive straffet af Google!

Skrevet af på 26. april 2012 – 16:025 kommentarer
Nu er det officielt: Webspam vil blive straffet af Google!, 5.7 out of 6 based on 6 ratings

SEOtips.dk rapporterede for en måneds tid siden om, hvordan Matt Cutts fortalte om Googles kommende anti black-hat algoritmer i en paneldebat på en konference i Texas. Nu ser det endeligt ud til at være officielt.

Matt Cutts skrev for et par dage siden på Googles Webmaster Central, at der i disse dage bliver implementeret nye algoritmer, hvis formål er at straffe såkaldt webspam samt at favorisere kvalitetssider yderligere. Google laver hermed officielle foranstaltninger mod aggressiv black-hat SEO og kæmper videre for gode brugeroplevelser og kvalitetsindhold.

De algoritmer, som Google hermed lancerer, har kort sagt til formål at forringe ranking på websites, som Google mener, overtræder deres kvalitetsguidelines og producerer decideret webspam i stedet for kvalitetsindhold. Hvad er webspam så for en størrelse, spørger du? Google fremhæver i deres artikel et par specifikke eksempler på, hvad de definerer som webspam, hvilket er ganske interessant, for det ligner ikke Google at være så specifikke.

Det ene eksempel er en usammenhængende tekst, som tilnærmelsesvis ligner keyword stuffing, men er onsite tekst. Det andet eksempel er en tekst, hvor ankerteksten på links overhovedet ikke er relevante for resten af indholdet og falder fuldstændigt uden for kontekst. Disse er begge klare indikationer på, hvor denne opdatering kommer til at ramme hårdest. Det er samtidig et vink med en vognstang til dem, der sidder med den sorte hat på og genererer links og indhold af denne type.

Læs selv Matt Cutts’ indlæg her.

Webspam og black-hat SEO’s effekt på ranking har generelt været emne for SEO eksperters årvågenhed i det sidste, lange stykke tid i forbindelse med den store Panda Update. Men som vi også konkluderede for en måneds tid siden, er det spørgsmålet, om denne vil have den ønskede effekt, thi regler er til for at brydes, og at der oftest kan findes en måde at omgå regler på. Meningerne er mange, hvilket man også kan se på antallet af kommentarer på Matt Cutts’ indlæg. Men hvad synes du – er dette svaret på alle vore bønner eller blot varm luft?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.7/6 (6 votes cast)

5 kommentarer »

  • Jeg synes opdateringen på nogle måder har været god, mens den også undrer mig på mange andre. Der er nogle sider jeg kun har brugt til at linke videre til den endelige side, og de er faktisk gået frem :).

    Det er dog så vidt jeg kan se primært reklamesider som virkelig er blevet ramt. – og maps er vidst blevet endnu mere synligt.
    Men lad os nu se om Google ikke rokerer lidt rundt igen.

  • Hej William

    mener helt bestemt ikke det er varm luft. De ville som du skriver ikke være så skarpe i deres udmelding, hvis ikke det var deres plan at gøre noget ved det.

    Det største spørgsmål ligger nok i om de er for sent ude og om de overhovedet har en chance i forhold til webspammerne.

    Så en kommentar tidligere fra Thomas Rosenstand som mener at det er sites med den dårligste linkprofil der tilsyneladende bliver ramt lige nu. Det virker også meget reelt, da det klart er det nemmeste punkt for Google at pinpointe.

    Hvad de så gør i forhold til indhold og kontekst er noget helt andet og jeg kan godt have en frygt for at de stadig fokuserer for meget på 70% engelske tekster der er på nettet fremfor den mindre del danske, svenske, tyske osv…

    Så noget skal der nok ske, men som de selv skriver, er det “kun” ca. 3% hjemmesider der bliver ramt.

  • Daniel Nielsen siger:

    Vi tror bestemt heller ikke, at det er varmt luft, dog er det næsten gået hen og blevet fast kutyme, at Google skal justere efter større ændringer i deres algoritmer.

    Det er heller ikke verdens nemmeste opgave de har påtaget sig ved at forsøge at eliminere webspam og dets påvirkning af resten af internettets indhold, så det er ganske forståeligt.

    Det er altid interessant at følge hvilken virkningen og om det får konsekvenser for ens opfattelse af kvalitetsindhold.

    Men Google går godt nok med hastige skridt mod meget anderledes fokuseret SEO.

  • Jesper Krogfelt siger:

    Hej.

    Spændene artikel, det jo med at være med på farten så man ikke ubevidst kommer til at træde google over tæerne og ryde ned af ranglisten.

    Tak for fiffet :)

    Mvh. Jesper Krogfelt

  • Ann siger:

    Google er vores bedste ven og vores værste er os selv indimellem – men det er jo det, der er udfordringen!

    Spændende :)

Skriv en kommentar!

Tilføj dine kommentarer herunder, eller trackback fra dit eget site. Du kan også Abonnér på disse kommentarer via RSS.

Hold diskussionen relevant for indlægget. Spam frabedes.

Du kan bruge følgende HTML tags i dine kommentare:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne blog har Gravatar integreret. For at få dit billede på dine kommentare, skal du registrere på Gravatar.