Indeksering

Hvad er indeksering?

Søgemaskinerne vil sikre sig, at brugeren af søgemaskinerne får de mest relevante søgeresultater frem, når de søger på et bestemt søgeord. Derfor foretages en indeksering af alle hjemmesiderne.

Det har stor betydning for trafikken på hjemmesiden, om den er indekseret eller ej. Har din hjemmeside ikke været med i for eksempel Googles indeksering, går du glip af 80% af alle søgninger om dagen.

Ved indeksering sender søgemaskinerne såkaldte søgemaskine bots eller crawlers ud for at gennemse alle hjemmesiderne. De kopierer indholdet og følger de links, der er forbundet til siden. På den måde kan søgemaskinerne indhente materiale om hjemmesidens placering og indhold og derefter gemme dem i et indeks.

Indekseringen foregår ofte, men hvor ofte er svært at sige, da det det er en algoritmisk proces og ikke nødvendigvis styret af mennesker.

Der er mange faktorer, der spiller ind, når søgemaskinerne foretager indeksering. Det er vigtigt med en god intern linkstruktur på hjemmesiden, så søgemaskinernes bots hurtigt og nemt kan komme rundt til alle undersiderne. Da søgemaskinernes bots eller crawlers bevæger sig ved hjælp af links, er det vigtigt at din hjemmeside er linket til andre hjemmesider. Det kan man for eksempel sørge for ved linkbuilding. 

Ved lanceringen af en ny hjemmeside kan indekseringen godt ske allerede umiddelbart efter, at du har lagt den op. Derfor er det vigtigt, at den er helt klar og uden fejl, når du lægger den op. Derudover kan der godt gå lidt tid, før din hjemmeside dukker op i søgeresultaterne, selv om den har været igennem en indeksering.

Tilbage til ordbog